Danska - Málfræði

Danska – Málfræði

Lýsingarorð

1. Lýsingarorð geta verið án endingar

• Bilen er gul

2. Lýsingarorð geta fengið -t endingu

• Huset er gult

3. Lýsingarorð geta fengið -e endingu

• Husene er gule
• Den gamle mand
• Min gode ven

4. Lýsingarorð lagar sig að því orði sem það lýsir

• En gul bil – Mange gule biler
• Et gult hus – mange gule huse
• Alla eleverne har røde trøjer på
• Barnet er meget dygtigt

5. Lýsingarorð stigbreytast

• Stærk – stærkere – stærkest

1. Lýsingarorð er endingarlaust þegar það stendur með no./fn. í samkyni, eintölu

• Hun har en gul bil
• Du har en gammel ven

2. Þegar lýsingarorð er með no./fn. í hvorgukyni eintölu þá bætist -t við það

• Undantekningar:
  • Lýsingarorð sem enda á -sk
    • et dansk flag
    • et tragisk skuespil
  • Lýsingarorð sem enda á -s
    • et gammeldags køkken
  • Lýsingarorð sem enda á sérhljóða
    • Barnet er lille
    • Nema orð sem enda -å og orðin ny & fri. Þau fá -t endingu
      • et blåt halstørklæde
      • et nyt halstørklæde
      • et frit land

3. Fleirtala - Flest lýsingarorð fá -e í fleirtölu

• Undantekningar
  • Orð sem enda á sérhljóða
    • To blå biler
      • Lýsingarorðin ny & fri fá samt -e endingu
        • nye & frie
  • Orð sem enda á -s
    • Vi har to fælles badværelse

3. Meira - Lýsingarorð fá -e endingu þegar á undan þeim fer:

• Ákveðinn greinir lýsingarorða
  • Det gule hus er flot
  • Den gamle mand er død
• Ábendingarfornafn
  • Denne store dreng er min søn
  • Dette gule hus er fint
• Eignarfornafn
  • din røde trøje
  • dit gule skib
• Nafnorð í eignarfalli
  • Pigens gode ven
• Lýsingarorð sem enda á -el, -er eða -en
  • þau fella -e niður, þegar -e er bætt aftan við
    • en doven pige – mange dovne piger
    • en gammel mand – mange gamle mænd
    • en munter elev – mange muntre elever
• Stundum tvöfaldast endasamhljóðinn á undan -e endingu
  • en flot taske – mange flotte tasker
  • en smuk pige – mange smukke piger
• Ef eintala endar á -et breytist endingin þegar -e bætist við og verður -ede
  • en langhåret pige – mange langhårede piger

4. Stigbreyting Lýsingarorða

• Þegar lýsingarorð er á miðstigi og það er verið að bera saman er alltaf „end”
  • Hans er stærkere end Klaus
  • Filmen er mera spændende end bogen
• Ef efsta stig stendur með nafnorði er notaður ákveðinn greinir (den, det, de) og lýsingarorðið bætir við sig -e
  • Jeg er den stærkeste i min familie
  • Jeg synes dansk er det mest spændende fag i skolen
• Lýsingarorð sem eru eitt atkvæði stigbreytast með -ere & -est
  • kjolen er dyr – nederdelen er dyrere end kjolen – men pelsen er dyrest
• Mörg lýsingarorð sem enda á -ig & -som stigbreytast með -ere & -st
  • Peter var heldig – Irma var heldigere – Per var heldigst
  • Anja er morsom – Benjamin er morsomere – Karen er morsomst
• Sum orð stigbreytast bara með því að setja mere & mest fyrir framan þau
  • Orð með fleiri en eitt atkvæði
    • Bogen er interessant – Filmen er mere interessant – Skuespillet er mest interessant
  • Mörg orð sem enda á -ende, -et, -isk, -en & -s
    • Filmen er spændende – Bogen er mere spændende – Skuespillet er mest spændende
    • Drengen er mere långaret end pigen
    • Filmen er tragisk – Bogen er mest tragisk
    • Pigen er mere doven end drengen
    • Jakken er mere gammeldags end frakken
      • ATH. Lýsingarorðið sjálft breytist ekki
• Stundum kemur tvöfaldur samhljóði
  • flot – flottere – flottest
  • Tvöfaldur samhljóði má aldrei standa á undan samhljóða
    • langsom – langsommere – langsomst
• Sum lýsingarorð hafa óreglulega stigbreytingu:
  • ung – yngre – yngst
  • gammel – ældre – ældst
  • god – bedre – bedst
  • ond – værre – værst
  • slem – værre – værst
  • mange – flere – flest
  • meget – mere – mest
  • lidt – mindre – mindst
  • få – færre – færrest
  • stor – større – størst
  • lille – mindre – mindst
  • lang – længere – længst

Nafnorð

• Kyn nafnorða eru tvö: samkyn & hvorugkyn

1. Greinir

• Óákveðinn greinir getur staðið fyrir framan nafnorð
  • hann myndast í samkyni með „en” fyrir framan orðið
  • hann myndast í hvorugkyni með „et” fyrir framan orðið
• Ákveðinn greinir í eintölu myndast með -en & -et aftan við orðið
  • en pige – pigen
  • et hus – huset
• Ákveðinn greinir í fleirtölu myndast með -ne & -ene aftan við orðið
  • piger – pigerne
  • huse – husene

2. Fleirtala myndast :

• með -e
• með -r
• með -er
• eða án endingar

3. Eignarfall

• myndast með -s

1. Greinir

• Óákveðinn greinir
  • er bara með nafnorðum í eintölu
  • er „en” í samkyni
  • er „et” í hvorugkyni
  • Er ekki notaður með starfs- & þjóðarheitum þegar þau standa með sögnunum at være & at blive
    • Han er dansker
    • Han er skuespiller
    • nema ef lýsing stendur með nafnorðinu
      • Han er en berømt dansker
      • han er en god skuespiller
  • Er ekki notaður með óteljanlegum orðum
    • Vandet, sukkeret, sandet, tøjet, vejret, kaffen, teen, luften, sneen, smørret
• Ákveðinn greinir
  • Eintala
    • Er -en í samkyni en -n ef orðið endar á -e
      • drengen
      • næsen
    • En er -et í hvorugkyni en ef er -t ef orðið endar á -e
      • barnet
      • billedet
  • Fleirtala
    • Er -ne. Ef nafnorðið er endingarlaust þá er -ene
      • aviser – aviserne
      • børn – børnene

2. Fleirtala

• skiptist í 6 flokka
  • Orð sem enda á -e fá -r
    • pige - piger
  • Orð sem enda á -er fá -e
    • dansker - danskere
  • Orð af norðlenskum uppruna fá -e
    • hus - huse
  • Orð af öðrum uppruna fá -er
    • blomst - blomster
  • Orð sem enda á öðrum samhljóða en -e fá -er
    • by – byer
  • Orð með fleiri en eitt atkvæði fá -er
    • lejlighed - lejligheder

3. Eignarfall

• Fæst með því að bæta -s við nafnorðið
  • drengenes lærer

Töluorð

1 en	11 elleve	30 tredive
2 to	12 tolv	40 fyrre
3 tre	13 tretten	50 halvtreds
4 fire	14 fjorten	60 tres
5 fem	15 femten	70 halvfjerds
6 seks	16 seksten	80 firs
7 syv	17 sytten	90 halvfems
8 otte	18 atten	100 et hundrede
9 ni	19 nitten	200 to hundrede
10 ti	20 tyve	1000 tusind

Sagnorð

• Veikar sagnir

Nafnháttur	Nútíð	Þátíð	Lh. Þátíðar	Þýðing
1. Flokkur	-r	-ede	-et
Vente	Venter	Ventede	Ventet	Bíða
Snakke	Snakker	Snakkede	Snakket	Tala
Ønske	Ønsker	Ønskede	Ønsket	Óska
Lave	Laver	Lavede	Lavet	Búa til
Hente	Henter	Hentede	Hentet	Sækja
Tro	Tror	Troede	Troet	Trúa
2. flokkur	-r	-te	-t
Læse	Læser	Læste	Læst	Lesa
Tænke	Tænker	Tænkte	Tænkt	Hugsa
Begynde	Begynder	Begynte	Begynt	Byrja
Kende	Kender	Kendte	Kendt	Þekkja
Møde	Møder	Mødte	Møt	Hitta
Rejse	Rejser	Rejste	Rejst	Ferðast
Høre	Hører	Hørte	Hørt	Heyra
Købe	Køber	Købte	Købt	Kaupa
Spise	Spiser	Spiste	Spist	Borða
Núþáleg so.		eins	-t
Kunne	Kan	Kunne	Kunnet	Kunna
Skulle	Skal	Skulle	Skullet	Skulu
Ville	Vil	Ville	Villet	Vilja
Måtte	Må	Måtte	Måttet	Mega til
Burde	Bør	Burde	Burdet	Eiga að
Turde	Tør	Turde	Turdet	Þora

• Sterkar sagnir

Nafnháttur	Nútíð	Þátíð	Lh. þátíðar	Þýðing
	-r
Bringe	Bringer	Bragte	Har bragt	Koma með/færa
Drikke	Drikker	Drak	Har drukket	Drekka
Flyve	Flyver	Fløj	Har fløjet	Fljúga
Komme	Kommer	Kom	Er kommet	Koma
Gå	Går	Gik	Er gået	Ganga
Hjælpe	Hjælper	Hjalp	Har hjulpet	Hjálpa
Sidde	Sidder	Sad	Har siddet	Sitja
Skrive	Skriver	Skrev	Har skrevet	Skrifa
Stå	Står	Stod	Har stået	Standa
Stjæle	Stjæler	Stjal	Har stjålet	Stela
Have	Har	Havde	Har haft	Hafa
Være	Er	Var	Har været	Vera
Gøre	Gør	Gjorde	Har gjort	Gera
Synge	Synger	Sang	Har sunget	Syngja
Sælge	Sælger	Solgte	Har solgt	Selja
Tage	Tager	Tog	Har toget	Taka
Gide	Gider	Gad	Har gidet	Nenna
Blive	Bliver	Blev	Blevet	Verða
Spørge	Spørger	Spurgte	Har spurgt	Spurja
Sove	Sover	Sov	Har sovet	Sofa

Óregluleg fleirtala

Eintala	Fleirtala
Et barn	Flere børn
En mand	Flere mænd
En gås	Flere gæse
En søn	Flere sønner
En fod	Flere fødder
En tand	Flere tænder
En bog	Flere bøger
En nat	Flere nætter
En ko	Flere køer
En and	Flere ænder
En hånd	Flere hænder
En tå	Flere tæer
Et ord	Flere ord
Et fag	Flere fag
En fejl	Flere fejl
Et sprog	Flere sprog
Et æg	Flere æg
Et kys	Flere kys
Et glas	Flere glas
Et lys	Flere lys
En fisk	Flere fisk
Et år	Flere år
Et dyr	Flere dyr
En sko	Flere sko
En ting	Flere ting
En kartoffel	Flere kartofler
En cykel	Flere cykler
En søster	Flere søstre
En sommer	Flere somre
En vinter	Flere vintre
En finger	Flere fingre
En skulder	Flere skuldre
En far	Flere fædre
En mor	Flere mødre
En bror	Flere brødre
En datter	Flere døtre
Et øje	Flere øjne
En kop	Flere kopper
En bus	Flere busser

Forsetningar

Forsetning	orð	Forsetning	orð
i	i morges i morgen i weekenden i påsken interesset i	på	på lørdag vente på stole på se på billedet samle på
for	bange for	ved	sad ved
om	om morgenen om en uge om sommeren fortalte om	til	lytte til trænge til sige til gode til
ud	skælde ud	op	holde op rydde op
med	snakke med tale med følge med	af	holde af ved siden af slappe af